Molly og Plocka

Molly er nu blevet parret med en smuk hanhund “Plocka” og vi forventer hvalpe Medio Maj. Hvalpene vil være 8 uger ca. Først i Juli måned.

Hanhund: DK 14748/2012. My Bonnie Plocka Poang.
Han er en harmonisk, smuk og dejlig hund. Musejæger og han elsker at hygge med sine mennesker og de store hunde han bor sammen med. Han er 3 år og far til et kuld. På udstilling har han opnået fine resultater og har 2 Certifikater på nuværende tidspunkt.(se evt. mere på hanhundelisten på Dansk/Svensk Gårdhund Klubbens hjemmeside).

Tæve: DK 11742/2010. My Monja`s Sweet Baby Girl (Molly)
Dejlig harmonisk hund. Musejæger og elsker at hygge med sine mennesker og de store hunde hun bor sammen med.
Molly har haft et kuld hvalpe før og hun er en rigtig god og omsorgsfuld mor. På udstilling har hun opnået pæne resultater.

Udgivet i DSG 2015 hvalpe | Kommentarer lukket til Molly og Plocka

Næste kuld: Dansk/Svensk Gårdhund

Vi forventer at Molly får sit næste kuld hvalpe forår 2015.
Molly

DK 11742/2010 My Monja`s Sweet Baby Girl ( MOLLY). 34 cm høj og trefarvet.

  • Avlsgodkendt: d. 10/3 2012 med XXXX x
  • Udstilling: Pæne placeringer med Certifikat.
Udgivet i DSG 2015 hvalpe | Kommentarer lukket til Næste kuld: Dansk/Svensk Gårdhund

Alle hvalpene har fået nye hjem

…bortset fra Alma, som vi selv beholder.

Det har været en stor fornøjelse at følge hvalpenes udvikling. Forår og sommer er en fantastisk årstid at opdrætte et kuld hvalpe.

Hvalpene er kommet til dejlige familier, hvor vi er sikre på at de får et godt hundeliv.

Vi vil ønske alle nye hvalpe og deres “mennesker” held og lykke, og vi håber at møde jer igen. Når hvalpene er et års tid vil vi invitere jer til 1 års hvalpetræf her hos os.

Tak til alle jer , som har fulgt med her på hjemmesiden.

Mange kærlige hilsner

Hans Erik & Annette

ALMA, MOLLY og TILDE.

Molly, Alma og Tilde

Molly, Alma og Tilde

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Tagget , , , , , | Kommentarer lukket til Alle hvalpene har fået nye hjem

Gammel dansk hønsehund – Leo på 10 uger

Vi har fået Leo på 10 uger tilbage fra den familie, som havde købt ham. Desværre fik familiens 12 årige søn astma af at være sammen med ham. Meget ulykkeligt for familien, som holdt meget af hvalpen. Vi har lovet at finde en ny familie til ham.
Leo er en dejlig harmonisk og børneglad hvalp som er glad og kærlig. Der er meget jagt i ham og han er glad for at apportere. Bl.a. har han båret rundt på en levende krageunge, som var faldet ned fra en rede, og han elsker at lege med vores hareskind.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Gammel dansk hønsehund – Leo på 10 uger

Hvalpene er 9 uger

Vi har sagt farvel til 6 hvalpe i den sidste uge. Emil, Donna og Alma hygger sig og er overalt i huset og i haven. Har været på hønsebesøg og har hilst på vores får.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Tagget , , | Kommentarer lukket til Hvalpene er 9 uger

Hvalpene er 8 uger

Hvalpene har været til dyrlægekontrol er blevet vaccineret og fået Pas og Sundhedsbog.

Vi har haft børnebørnene på week-end, så der er blevet klappet og leget med hundene. Hvalpene gnaver barken af træerne og bruger haveplanterne som tumleplads. Den vilde jagt går rundt i vores have og skovduen som bor i haven..tænder jagtinstinktet hos hvalpene.

Hvalpene vejer nu ca. 6 kg og renlighedstræningen er i fuld gang. De sover godt hele natten og først kl.6 begynder de at vågne.

Torsdag d. 5 juni flytter Karla , Sonja, Emma og Leo.
Fredag d. 6 juni flytter Ludvig og Holger.
Fredag d. 13 juni flytter Emil og fredag d. 27 juni flytter Donna.

Alma skal bliver herhjemme.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Hvalpene er 8 uger

Hvalpe 7 uger

Tiden flyver af sted og snart flytter hvalpene ud i nye hjem. Hannerne er valgt og i denne uge bliver tæverne valgt. Vi beholder selv en tæve og det har været meget svært at vælge!
Hvalpene har prøvet at køre i bil ned til stranden, hvor de løb rundt og legede i både vand og sand. Det synes de var meget spændende.
Katten Emil fanger hver dag mus til hvalpene…som bliver lagt på trappen.
Hvalpene er blevet chippet og på mandag skal de til sundhedstjek hos dyrlægen.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Kommentarer lukket til Hvalpe 7 uger

Hvalpene er 6 uger

Hvalpene har stiftet bekendtskab med en fasan, og jagtinstinktet er tændt. De leger i haven og nyder det dejlige vejr…graver i jorden og bider i planter og blomster.
Ormekur har de fået for anden gang. Vi giver dem foder 4 gange dagligt, og de får også mælk fra mor Tilde flere gange dagligt.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Kommentarer lukket til Hvalpene er 6 uger

Hvalpene er nu 5 uger.

Hvalpene er i gang med støvsugertræningen og de er ude i haven i små besøg ad gangen, når vejret er til det. Vi begynder at se hvalpenes små forskelligheder….og vi har haft besøg af børnebørnene og hvalpekøbere.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Tagget , , , , | Kommentarer lukket til Hvalpene er nu 5 uger.

Hvalpene er nu 4 uger

Hvalpene er nu begyndt at æde rigtig mad. De har igen fået klippet deres negle og har været ude og lege og på opdagelse udenfor hvalpekassen. De leger med hinanden og der er mere aktivitet.
Nogle af hvalpekøberne har været på besøg.

Udgivet i GDH 2014 hvalpe | Kommentarer lukket til Hvalpene er nu 4 uger