Hvalpene vokser godt og der er blevet lidt mere liv til kurven. De kravler rundt og sutter lidt på hinanden. Der er også kommet mere lyde fra dem. De spiser og sover det meste af tiden. Molly er begyndt at løbe lidt mere rundt i haven og vil med på vores aftentur.
Udgivet iDSG 2026 hvalpe|Kommentarer lukket til Hvalpene er 10 dage
Hvalpe forventes ca. 29. august 2026. Og de er klar til nye familier sidst i oktober. Strandrosens Molly DK 07653/2024 er blevet parret med hanhunden Newark I’m Gorgeous DK17417/2023
TÆVEN: Molly er kærlig, nysgerrig og glad for at jagte mus. Hun er social og glad for alle mennesker og hunde. Hun elsker at opleve nye ting. Er glad for at gå på udstilling og at lege med børnebørn.
HANNEN: Gorgeous er en kærlig og meget social hund. Han har et roligt og rart temperament og stortrives med de andre hunde, som bor sammen med ham. Han elsker at blive udstillet og har opnået meget fine resultater både i DK og udlandet. Se Hundeweb.
Begge forældre er meget harmoniske og elsker at putte med deres mennesker. De er racetypiske og begge er PLL-frie.
Er du interesseret i en hvalp kontakt Annette Jensen: Telefon: 54433555 Mobil: 30223394 mail: annettebj(snabelA)gmail.com
Udgivet iDSG 2026 hvalpe|Kommentarer lukket til EFTERÅRSHVALPE 2026
Dyrlægebesøget gik godt og alle hvalpe er sunde og friske. De blev vaccineret og fik sundhedsbog. Køreturen på ca 60 km gik fint og der var ingen hvalpe, som blev køresyge. Hvalpene dier ikke meget, og har vænnet sig til hvalpefoderet. De elsker at være ude i haven og det er svært at holde styr på dem. Alle hvalpe flytter til deres nye hjem i denne uge .
Vi ønsker det bedste for hvalpene og deres nye ejer.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til AFSLUTTEDE KULD NEDENFOR…
Tiden går hurtigt og der er aktivitet dagen lang, og ind imellem er der også tid til hygge i sofaen. Irene fra Dansk Kennel Klub, som I kan se på billedet, har været forbi og chippet hvalpene. De har nu også fået deres stamtavler. På mandag skal vi køre til dyrlægen og hvalpene skal have sundhedstjek og vaccineres. De to første hvalpe bliver hentet på onsdag og de næste på fredag. Der bliver pludselig stille.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til Hvalpe 7 uger
De 2 dejlige hanner Otto og Ludvig er endnu ikke reserveret. Hvalpene løber rundt i haven og graver sammen med de voksne hunde. De er meget utilfredse med at være i indhegning, når de er vågne. Kattene leger med hvalpene og de har fanget en mus til dem.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til HVALPENE ER 6 UGER
Hvalpene er begyndt at komme ud i haven og de gnaver i træ og klatrer i stengæret. De slås og bider i hinanden og opholder sig næsten kun i indhegningen når de sover. Børnebørnene har været på weekend og hvalpene er blevet forkælet . Familierne er begyndt at vælge deres hvalp.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til Hvalpe 5 uger
Der er aktivitet hos hvalpene, de løber rundt og undersøger alt. Bider i ting og leger med bolde og bamser. Kravler over kanten og ud på køkkengulvet. Den største han vejer 1340g .Mor Betty står op og giver dem mad. Mormor Tilde har fanget mus til dem og de har haft en støvsuger på besøg.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til Hvalpe 4 uger
Der er meget aktivitet og hvalpene leger med hinanden og den sociale udvikling er i fuld gang. Vi har haft besøg af børnebørn og hvalpene er blevet kysset og krammet. De har fået ormekur og klippet deres kløer. Tænderne er på vej og vi er så småt begyndt med lidt hvalpe foder.
Udgivet iDSG 2025 hvalpe|Kommentarer lukket til Hvalpe er nu 24 dage